
Hej!
Jeg hedder Katrine Anthony Nielsson og arbejder målrettet på at skabe en fremtid inden for film- og mediebranchen. Jeg brænder for visuel fortælling og for at arbejde kreativt med billeder, stemning og udtryk.
Jeg har gennemført 2. grundforløb på film- og tv-produktionsuddannelsen på NEXT, hvor jeg fik praktisk erfaring med kameraføring, lys, lyd og klipning. I foråret 2025 gik jeg på Filmhøjskolen Møn, hvor jeg videreudviklede mit håndværk gennem intensivt projektarbejde og undervisning af professionelle fra branchen, herunder Mathias Broe, Sturla Brandth og Kasper Weng.
Derudover har jeg produceret video- og SoMe-indhold for glamrockbandet Animalyze samt reklamefilm for restaurationsbranchen. Her har jeg arbejdet med hele processen fra idé og optagelse til redigering og færdigt produkt.
Jeg motiveres af at udvikle mig gennem praksis og samarbejde og søger muligheder, hvor jeg kan bidrage kreativt, lære nyt og blive en del af professionelle produktioner.
